Projekt 6

I et ældre villakvarter i Risskov opførte vi i 2019 en spændende villa på 200 kvadratmeter tegnet af M2 Plus arkitekterne. Huset byder på to store børneværelser på hver 13 m2, et stort køkken/alrum på 43 m2 og en stue på 25 m2. Separat voksenafdeling med soveværelse og walk-in på samlet 23 m2 og et tilhørende badeværelse på 9 m2. Derudover et kontor på 10 m2, et ekstra badeværelse på 7m2 og et bryggers på 11 m2. De resterende kvadratmeter er brugt på gang og gæsteindgang.

Der er tale om en tidløs funkisvilla muret op med D91 facadestenen fra Petersen Tegl med grå fuge og Velfac 200 Energy lavenergivinduer i farven sort granit. Prikken over i´et er den hævede kube, som er beklædt med sort Falzonal og en underbeklædning i cedertræ. Samme løsning er benyttet på den overdækkede terrasse og på den 38 m2 store carport.

Huset har fjernvarme, et 1,5 KwH solcelleanlæg og lavenergivinduer. Derved holdes energiforbruget i huse på et absolut minimum.